Kategoriarkiv: Boccia

Forårs-status over mine Boccia-resultater i sæson 2024

Spread the love

Jeg har lavet en forårs-status over mine Boccia-resultater i sæson 2024 indtil nu. Det er blevet til 5 stævner indenfor årets 6 første måneder: (1) Malmö Open hvor jeg blev nr. 4 ; (2) Sølv ved de 2 indledende runder for par til DM; (3) Sølv ved DM for par; (4) internationalt boccia-stævne i Finland hvor jeg blev nr. 7 ; (5) internationalt boccia-stævne i Polen hvor jeg blev nr. 4

Min Rejse til Internationalt Boccia Stævne i Poznań, Polen, år 2024

Spread the love

For et år siden kom jeg hjem fra Dis+Abled European Summer Games Wągrowiec 2023 i Polen, med en Guldmedalje om halsen. Dengang havde stævnet ingen betydning for min internationale karriere, men nu har jeg været i Polen igen – denne gang til et vigtigt internationalt stævne i Poznań:

Rejsen Starter

Vi startede turen med at køre ned til Gedser-Rostock og sejle over til Tyskland, og vi nød roen på færgen, inden vi kørte videre mod Poznań, så snart vi fik fast grund under hjulene. Undervejs gjorde vi et stop for natten og sov i bilen som vi har prøvet nogle gange før, inden vi kørte det sidste stykke vej til hotel Ibis i Poznań, som vi har været på før. Her kunne vi endelig slappe lidt af, mens vi ventede på landsholdstræneren.

Erfaringer fra 10 Års Rejser

Det er præcis 10 år siden, jeg var til mit første internationale boccia-stævne i Portugal. Dengang oplevede vi en mareridtsagtig hjemtur. Vi skulle mellemlande i Frankfurt og der var ikke så lang tid til at rykke fly så vi måtte løbe og skynde os. Da vi kom til Københavns Lufthavn, var alt vores udstyr, kufferter og kørestole stadig i Frankfurt og manglede i København. Derfor er det en kæmpe fordel at kunne køre selv til stævner – så er vi sikre på, at alt nødvendigt udstyr kommer med frem og tilbage. Det er især vigtigt når man er afhængig af kørestol og hjælpemidler.

Klar til Konkurrence i Poznań

Efter en veloverstået træning i en hal jeg kender (og det er nemmere at komme på plads i en hal man kender), skulle min kørestol gennemgå et udstyrstjek for at blive godkendt til turneringen. Da den lille godkendelsesmærkat blev sat på stolen, var jeg klar til kamp. Samme dag deltog jeg i åbningsceremonien kl. 14:00, hvor jeg havde æren af at bære Dannebrog.

Første Kampe

Min første kamp var dagen efter åbningsceremonien, nemlig Onsdag kl. 16:30, og jeg fik en fantastisk start, jeg vandt med 4-3! Jeg var klar til næste kamp dagen efter kl. 10:30. Den gik desværre ikke som håbet, og jeg tabte min kamp. Nu afhang min videre deltagelse af en kamp mellem mine to modstandere. Kampen blev utroligt spændende og endte i tiebreak, og på den sidste bold blev det afgjort i deres kamp, at jeg gik videre til kvartfinalen! Og jeg var glad for det!

Kvartfinalen og Semifinalen

Fredag morgen sad jeg tidligt i bussen på vej til hallen. Kl. 09:30 spillede jeg en intens kvartfinale, der endte 4-4, og den havnede i tiebreak. Jeg vandt tiebreaken efter dommeren (og overdommer) havde målt. Det betød, at jeg nu var i semifinalen! Det havde været til sådan et stort pointgivende stævne. Efter jeg havde fundet ud af, at jeg skulle i semifinale, var jeg ovenud lykkelig og meget, meget glad. Senere samme dag spillede jeg endnu en kamp, men tabte desværre 4-1. Dermed var jeg videre til en Bronzekamp Lørdag morgen.

Podieplads

Lørdag var jeg klar til at kæmpe om en podieplads. Kampen startede kl. 09:30, men det blev en hård dyst, og jeg tabte desværre 1-7. Jeg endte på en 4. plads – men det er stadig mit bedste resultat i World Boccia-regi, så det er noget, jeg er meget stolt af.

Fejring og Hjemrejse

Efter stævnet nød jeg en velfortjent is og en hyggelig aften med min træner og Mor. Vi spiste pizza ude i Poznańs byliv og sluttede aftenen af med fodbold på TV på hotellet. Danmark spillede mod Tyskland til EM. På hotellet falder man i snak med mennesker, bland andet spillere og trænere fra andre lande. Selvom der er konkurrence mellem lande og spillere, får man også nye venskaber på tværs af nationer.

Søndag morgen pakkede vi sammen og forlod hotellet. Vi kørte mod Rostock, hvor vi ventede på færgen kl. 18:00. Herefter gik turen hjem mod Danmark, og efter en lang, men succesfuld tur, var jeg endelig hjemme igen.

Det var en fantastisk oplevelse, og jeg ser allerede frem til mit næste store stævne!

Min rejse til Finland – Maj 2024

Spread the love

Det var på Kristi Himmelfartsdag i Maj 2024. Jeg stod op og gjorde klar til at tage afsted med mine ting og sætte kurs mod lufthavnen. Efter at have checket ind ventede jeg spændt på at komme igennem sikkerhedskontrollen og gå ombord på flyveren. Rejsen til Finland var i gang, og jeg delte nogle billeder fra flyveturen undervejs.

Mange tager på ferie i Kristi Himmelfartsdagene, men for mig var dette ikke en ferie, jeg var ankommet for at deltage i et internationalt boccia-stævne. Vi blev kørt fra Helsinki lufthavn til det sted hvor vi skulle bo. Vi boede på et træningscenter, som også havde været brugt op til OL og PL. Det lå tæt på hallen, hvilket gjorde det nemt at komme frem og tilbage flere gange om dagen. Efter at have checket ind på hotellet begyndte forberedelserne straks.

Den første dag i hallen bød på kontrol af spillerudstyret. Min stol var godkendt, og mine bolde var tjekket. Kl. 13:00 stod den på træning, og senere på dagen blev stævnet officielt åbnet med en ceremoni, som altid.

Lørdag morgen var jeg klar til min første kamp kl. 09:30. Desværre tabte jeg en tæt kamp 2-4, men jeg så frem til to nye kampe om Søndagen. Resten af dagen brugte jeg på at heppe på Tanija, en anden Dansk spiller.

Søndag var der to kampe på programmet. Jeg var opsat på at kæmpe, men tabte desværre min første kamp igen med 2-4. Senere på dagen spillede jeg min sidste kamp kl. 16:20 Finsk tid (15:20 Dansk tid). Kampen endte 9-2 til min modstander, hvilket var en skuffelse, da jeg gerne ville have vist vores nye landstræner, hvad jeg virkelig kan.

Selvom jeg ikke gik videre, valgte jeg at blive i hallen for at se de resterende kampe og analysere, hvad de andre spillere gjorde. Det gav også tid til at nyde en rolig morgenmad og frokost, hvilket kun min Mor og jeg havde haft tid til dagen før. Mandag stod på samtaler om stævnet med resten af det Danske hold.

Min sidste dag i hallen blev brugt på at se finalekampene og medaljeceremonien. Begge mine modstandere gik videre – den ene til en finalekamp og den anden til Bronzekampen, som jeg selvfølgelig så med på. Jeg fulgte også spændt med i den første holdkamp.

Efter stævnet blev jeg nummer 7, og nu venter en masse træning frem mod de kommende konkurrencer.

På den lille tur imellem hotel og hal var der en sø der var en smuk udsigt udover den og når vi sad og spiste mad på hotellet. Alt mad blev serveret på hotellet.

Onsdag morgen var det tid til at tage hjem. Kl. 07:15 finsk tid forlod vi hotellet, ventede på bussen og kørte til lufthavnen. Efter at have checket bagagen ind, steg jeg på flyet mod København. Undervejs tog jeg lidt billeder fra flyveturen og lufthavnen.

Selvom jeg var træt efter rejsen, tog jeg alligevel en tur forbi Ballerup for at træne boccia. Det er altid fantastisk at være tilbage i klubben og forbedre mit spil. Nu ser jeg frem til at træne hårdt og blive klar til næste stævne!

Billedet er taget i hallen

Helårs-status over mine Boccia-resultater over år 2023

Spread the love

Jeg har lavet en helårs-status over mine Boccia-resultater i sæson 2023. Et godt år!

Bronze til Malmö Open;

Sølv ved de 2 indledende runder for par til DM;

Bronze ved DM for par;

Sølv for par til Nordisk Mesterskab;

Bronze til Nordisk Mesterskab;

Sølvpokal til VI Świetokrzyski Maraton Bocci 2023;

Guld ved Dis+Abled European Summer Games Wągrowiec 2023

Mit store internationale stævne og jeg blev sammenlagt nr. 5.

Derefter var jeg til 2 indledende individuelle stævner, ét på Bornholm og ét i Ålborg. Jeg blev sammenlagt nr. 2 til disse stævner.

Så var jeg til et venskabsstævne i Göteborg hvor jeg blev nr. 3.

Så blev jeg 2’er til DM, individuelt.

Efterårs-status for Boccia 2023

Spread the love

Mit store internationale stævne og jeg blev sammenlagt nr. 5.
Derefter var jeg til 2 indledende individuelle stævner, ét på Bornholm og ét i Ålborg. Jeg blev sammenlagt nr. 2 til disse stævner.
Så var jeg til et venskabsstævne i Göteborg hvor jeg blev nr. 3.
Så blev jeg 2’er til DM, individuelt.

Forårs-status over mine Boccia-resultater i sæson 2023

Spread the love

Jeg har lavet en forårs-status over mine Boccia-resultater i sæson 2023 indtil nu. Det er blevet til 7 resultater indenfor årets 7 første måneder: (1) Bronze til Malmö Open ; (2) Sølv ved de 2 indledende runder for par til DM; (3) Bronze ved DM for par; (4) sølv for par til Nordisk Mesterskab; (5) Bronze til Nordisk Mesterskab; (6) Sølvpokal til VI Świetokrzyski Maraton Bocci 2023 ; (7) Guld ved Dis+Abled European Summer Games Wągrowiec 2023

Dis+Abled European Summer Games Wągrowiec 2023

Spread the love

Sidste år blev jeg inviteret til et stort sportsarrangement og jeg så frem til at komme afsted til arrangementet. Vi ankom Lørdag til en mindre by i Polen hvor stævnet blev afholdt. Stævnet var flere sportsgrene. Da vi ankom kom vi til at tale med de danskere fra de andre discipliner, og det gav nogle nye venskaber og næste dag var der træning og kampe om eftermiddagen var der åbningsceremoni på torvet, hvor det blev begyndte regne og alle blev våde. De næste 2 dage spillede jeg kampe og jeg vandt alle mine kampe. Men, arrangementet varer nogle dage mere og jeg var ikke klar over om Boccia skulle have medalje overrækkelse. De næste 2 dage var jeg ude og se og heppe på danskerne til håndcykling og sitting volleyball. Det var de 2 discipliner ud over Boccia som Danmark havde repræsenteret. I den uge nåede jeg og se danskerne reparere på deres håndcykler blandt andet og det synes jeg var lidt skægt. Både nogle af danskerne fra håndcykler og sitting volleyball nåede ud og heppe på mig. Den andensidste dag var der medaljeoverrækkelse. Der blev ikke nævnt noget om Boccia, men en dansker fra håndcykling fik Bronze, så brød jeg sammen. Danskerne havde så godt sammenhold så det blev bemærket at jeg blev ked af det og nogle danskere talte med nogle forskellige arrangører og de sagde at Boccia kom på næste dag under afslutningsceremonien. Det skal bemærkes at jeg vandt alle mine kampe og endelig vandt min allerførste Guldmedalje i udlandet. Jeg har haft en rigtig rigtig god uge og jeg tror sammenholdet hjalp mit spil og det er jeg rigtig glad for. Jeg håber at sådan et arrangement kommer igen.

Dis+Abled Summer Games 2023 var EU-støttet og det betød man kun skulle selv betale transport derned. Alt stævnegebyr var gratis og jeg synes det var positivt at EU støttede sådan et arrangement for handicappede og jeg håber at EU vil støtte sådan noget fremover.

Man kunne prøve nogle nye aktiviteter så jeg så nogle fra dansk håndcykling der var ude og prøve at stå på vandski.

VI Świetokrzyski Maraton Bocci 2023

Spread the love

Der er en venskabsstævne nede i det sydlige Polen, og der har jeg været med nu et par gange. I år var jeg igen afsted hvor jeg både spillede individuelt og med nogle fra Polen. Igen i år tog jeg den lange tur ned til Keilce i det sydlige Polen. Igen i år boede vi på Dal Hotel i byen. Igen i år spillede jeg holdkampe med 2 fra Gdansk. Den ene havde jeg spillet med sidste år. Det gik ikke så godt som sidste år, vi røg ud i det indledende spil. Jeg vandt to individuelle kampe og det gav en finale plads og jeg skulle spille om Guld eller Sølv. I denne kamp, lavede jeg en fejl, det slog mig ud af kurs og resten af spillet blev ikke så godt. Men det var jo ikke værre end at jeg kom hjem med Sølv. I bagklogsskabens klare lys er jeg ked af min fejl. Jeg håber det bliver bedre næste gang

Nordisk Mesterskab for boccia

Spread the love

Danmark har afholdt Nordisk Mesterskab for boccia, i Vejen d. 5-6 Maj 2023.

Jeg deltog som spiller.

Jeg spillede par turnering med en Nordmand, vi vandt Sølv.

I de individuelle kampe vandt jeg Bronze.
Det er min første medalje til en Nordisk Mesterskab, i individuelle.

Alle spiller der har deltaget fra Danmark vandt medaljer, det blev samlet til 3 Guld 5 Sølv og 2 bronze medaljer

Malmø Open

Spread the love

Jeg var til Malmø Open i uge 6, hvor jeg vandt Bronze. Det er min første medalje, ved Malmø Open.

Malmø Open er et venskabsstævne med flere typer sportsgrene for handicappede, det er altid i uge 6.